|
||||||||||
|
||||||||||
|
||||||||||
|
Formål for foreningen
D. 26. august 2003 stiftede en kreds af ikke-kommercielle bolignetværksforeninger en fælles forening ved navn Bolignetforeningen. Det fremgår af foreningens vedtægter at; ”Foreningen har til formål at varetage ikke-kommercielle bolignetværksforeninger og lignende organisationers interesser i bredeste forstand, herunder men ikke begrænset til
Initiativet til at starte denne forening udspringer af den såkaldte ’antiterrorpakke´ (Lov nr 378 af 06/06/2002), der forpligter bl.a. bolignetværksforeninger til at foretage omfattende logning af deres medlemmers internettrafik. Derfor var formålet med stiftelsen af foreningen i første omgang at opnå høringsret til den bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere regler og vilkår for logningspligten. Det blev dog allerede under de indledende drøftelser klart, at der var behov for – og opbakning til – en forening, der hvilede på et bredere og mere langsigtet grundlag. Det er således foreningens klare ambition at udvikle sig til en landsdækkende paraply-organisation for ikke-kommercielle bolignetværksforeninger, der kan medvirke til at skabe de bedst mulige rammer for driften af ikke-kommercielle private kommunikationsnetværk. Langsigtede perspektiver for foreningens arbejde Mange bolignetværksforeninger har i deres opstarts- og anlægsfase gjort sig dyrtkøbte og bitre erfaringer som fremtidige og nystartede bolignetværksforeninger forhåbentlig kan skånes for gennem en højere grad af systematiseret vidensdeling og erfaringsudveksling blandt bolignetværksforeninger. Bolignetforeningen vil derfor igangsætte arbejde med henblik på udarbejdelse af rammer til facilitering af vidensdeling blandt foreningens medlemmer. Vi forestiller os at en sådan kunne finde sted i form af etableringen af en række ERFA-grupper, derudover undersøges mulighederne for web-baseret vidensdeling.. I denne forbindelse ligger der også en vigtigt opgave for foreningen i at udbrede kendskabet til mulighederne for dannelse af ikke-kommercielle bolignetværksforeninger, således at flere og flere danskere kan få adgang til gode og billige internet- og telefonforbindelser, samt evt. kabel-tv. Endelig håber Bolignetforeningen at kunne medvirke til at sikre sine medlemmer de bedst mulige økonomiske og kontraktlige vilkår for driften af deres bolignetværksforeninger fx gennem samkøbsordninger og gode leverandørkontakter. Da Bolignetforeningen ikke ønsker at begrænse potentielle medlemmers muligheder for medlemskab af foreningen vil foreningen blive drevet af frivillig arbejdskraft og i øvrigt med det mindst mulige budget.
|
||||||||||